Valdemar Lund har tilbragt det seneste år i Vejle Boldklub.
Han har været lånt ud fra Molde i Norge, som han efter planen vender tilbage til denne sommer.
Det kan dog godt forholde sig anderledes.
Den 22-årige forsvarsspiller fortæller til Vejle Amts Folkeblad, at han ikke vil udelukke et permanent skifte til Vejle Boldklub, selvom det kan blive svært.
- Jeg har hørt, at min købsoption er relativt stor i forhold til at spille i 1. division næste år, og det gør det svært. Men det lader jeg mine agenter om at styre, og så koncentrerer jeg mig om at spille fodbold, siger Valdemar Lund til Vejle Amts Folkeblad.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han understreger desuden, at han er åben for at spille i 1. division, som han ikke er for fin til. Det kræver, at Vejle og Molde kan blive enige om en aftale.
Den tidligere FCK-stopper har spillet 20 kampe i denne sæson for Vejle på tværs af Superligaen og Oddset Pokalen.
Især i foråret har han bidt sig fast og blevet en af de første på holdkortet.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga




































