Vejle Boldklub skal forsøge at forsvare førstepladsen i NordicBet Ligaen til foråret.
Som led i forberedelserne er Vejle rejst til Belek i Tyrkiet på træningslejr, og det er cheftræner Ivan Prelec godt tilfreds med.
Han siger til klubbens Facebook-side, at det er skønt at være under varmere himmelstrøg.
- Vi er meget glade for at være kommet hertil, fordi vi har ikke de bedste forhold i Danmark på den her tid af året.
- Det er meget anderledes, og vi er rigtig glade for at træne på græs og se solen. Vi nyder det, siger Ivan Prelec og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Faciliteterne er rigtig gode, og det er det vigtigste for os.
Cheftræneren mener, at Vejle-spillerne står skarpt.
- Jeg er meget tilfreds med spillernes form efter vinterpausen. De første to uger er gået godt. Vi har ingen skader eller problemer.
Vejle fører med fire point ned til Hvidovre.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar