2024-02-20 06:30:00

Vejle-træner oplever en stærkere trup end i efteråret

Vejle har oprustet i front, hvor de nedrykningstruede fra Nørreskoven har hentet både Victor Lind og Anders K. Jacobsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

VB

2 - 0

SIF

I januar-transfervinduet blev angriber Anders K. Jacobsen Vejles første signing, da de hentede 'AK Jacobsen' i Horsens på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen. 

'AK' var dog ikke den eneste angriber, som Vejle fik fingrerne i, da klubben også har lejet Victor Lind i FC Midtjylland. 

I forvejen råder Vejle Boldklub over den formstærke russer German Onugkha, der også er topscorer for klubben, men det har alligevel været nødvendigt at øge bredden. 

Det fortalte Vejle-træner Ivan Prelec til Bold og de øvrige skrevne medier efter 0-0-kampen imod AGF.  

- Konkurrence om pladserne var en af de ting, vi savnede i efteråret, så det har vi fået. Vi havde statistisk set mange chancer, og vi skal bare tro på, at nu har vi flere spillere, der kan omsætte de chancer og gøre en forskel. 

- Og med AK’s erfaring og Linds energi og kvalitet og de øvrige spillere i front, så er vi et bedre hold nu. Vi håber nu, at vi kan få bedre resultater og skaffe endnu en sæson i Superligaen, forklarer Ivan Prelec. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle-træner oplever en stærkere trup end i efteråret
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Overlevelse er det vigtigste
Den kroatiske træner afslører samtidig, at man er gået på kompromis med klubbens egentlige princip om ikke at være udviklingsklub. For både Victor Lind og Anders K. Jacobsens kontrakter løber kun frem til sommer, men det har ikke været så vigtigt for Vejle, da overlevelse nu og her fylder mest. 

- I sommers blev vi enige om, at vi ikke ville være udviklingsklub fra andre klubber. Men når vi er i den position, som vi er i nu, så kan det godt være, at vi har et langsigtet projekt, men det vil ikke fungere, hvis vi rykker ned. 

- Derfor så vi os om efter spillere, der passede ind i vores spillestil og til at forstærke holdet, og det gør AK, fortæller Vejle-træneren. 

Selv ser Vejles nye angriber frem til et halvt år, hvor der skal kæmpes med næb og kløer for at overleve i Danmarks bedste fodboldrække, og så må hans egen kontraktsituation vente lidt.

- Jeg har været i gamet i mange år, så det er svært at gøre sig nogle forhåbninger af den ene eller anden slags. Men nu håber jeg først og fremmest på, at vi kan stå med en fest og en overlevelse, men der er 14 opgaver, der skal klares inden da, afslutter Anders K. Jacobsen til Bold. 

Anders K. Jacobsen blev sammen med Victor Lind skiftet ind efter 67 minutters spil i pointdelingen imod AGF. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

VB

2 - 0

SIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce