2025-05-28 17:22:50

Prominente navne forlader Vendsyssel

Vendsyssel oplyser, at Lucas Jensen, Rasmus Thellufsen, Adam Ahmad, Gustav Mortensen og Ivan Nikolov stopper i klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En række prominente navne forlader Vendsyssel FF. 

NordicBet Liga-klubben oplyser på sin hjemmeside, at anfører Lucas Jensen samt offensivspiller Rasmus Thellufsen drager videre i forbindelse med deres respektive kontraktudløb ved udgangen af juni. 

Også Adam Ahmad siger tak for denne omgang i det nordjyske. Den 21-årige angriber havde ellers to år tilbage af sin aftale i Vendsyssel, der ikke giver en forklaring på hans exit. 

Derudover vinker Vendsyssel farvel til lejesvendene Gustav Mortensen og Ivan Nikolov, der vender retur til henholdsvis Lyngby og Sønderjyske. 

Vendsyssel retter en særlig tak til 30-årige Lucas Jensen, der via sine seks år i klubben har sat et stort aftryk. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Prominente navne forlader Vendsyssel
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hovedpersonen selv har kun gode ting at sige om sin Vendsyssel-tid. 

- Efter 6 begivenhedsrige år i Vendsyssel FF er tiden kommet til at tage afsked. 

- Selvom jeg havde håbet, det kunne ske under andre omstændigheder, vil jeg se tilbage på min tid i klubben med stor taknemmelighed og stolthed. 

- Først og fremmest vil jeg gerne sende en tak til alle de dygtige og dedikerede holdkammerater, trænere og kollegaer jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med og lære at kende. 

- Derudover skylder jeg en stor tak til frivillige, sponsorer, fans og folk omkring klubben, som har gjort, at jeg altid har følt mig velkommen og værdsat, siger Lucas Jensen. 

Vendsyssel rykkede for nylig ned i 2. division efter en sløj forårssæson i NordicBet Ligaen. 

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce