2022-05-05 12:45:00

Vendsyssel-chef: Kæmpe indsats af Schwartz

Vendsyssel-direktør Søren Als Christiansen siger til bold.dk, at han synes, at Ronnie Schwartz gør en stor indsats, selvom det blot er blevet til ét mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

VEN

4 - 1

JAM

Inden forårets kampe forstærkede NordicBet Liga-klubben Vendsyssel FF sig ved at hente den tidligere 3F Superliga-topscorer Ronnie Schwartz.

Scoringsmæssigt er det dog ikke gået som håbet for den 32-årige angriber. Blot ét mål i ni 1. divisionskampe er Schwartz noteret for.

Vendsyssel-direktør Søren Als Christiansen ser dog gode takter, og direktøren siger til bold.dk, at han synes, at angriberen bidrager med meget andet end at score mål. Han leverer blandt andet en kæmpe indsats på træningsbanen.

- Jeg synes, at når man møder Ronnie (Ronnie Schwartz, red.) på gangen, i omklædningsrummet eller i loungen, hvor de hygger mellem træningerne, er han jo en utrolig sympatisk og ydmyg fyr, når man tænker på, hvilken baggrund han har. Jeg tror mere, at det er med den tilgang, at han er kommet godt ind i truppen.

- Nu har jeg ikke haft lange snakke med Ronnie, men jeg har snakket med ham. Jeg ser ham som en ambitiøs spiller, der gerne vil bevise, hvad han kan. Jeg synes, at han gør en kæmpe indsats på træningsbanen hver eneste gang, jeg har set ham. Jeg håber, at det ligger rundt om hjørnet.

- Hvis han rammer en stime og begynder at score de mål, som han selv brænder for og ønsker mere end nogen anden, tror jeg, at vi vil se, at han blomstrer helt op igen, og så vil han være en kæmpe gevinst for Vendsyssel FF, siger Søren Als Christiansen til  bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Vendsyssel-chef: Kæmpe indsats af Schwartz
Foto:

Schwartz bidrager meget

Direktøren synes, at angriberens måde at være på er guld værd for Vendsyssel FF, men Schwartz er naturligvis ikke været tilfreds med måltotalen for Vendsyssel, pointerer direktøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er klart, at han er vigtig. Når man får en kapacitet ind, der har vist sit værd på øverste hylde, så er det jo også vigtigt, at han beviser det hos os. Det synes jeg, at han gør på rigtig mange andre måder end lige at score mål.

- Han har ikke scoret de mål, som han har ønsket, og der er ikke nogen, der hellere vil i gang med en lang målstime end Ronnie (Ronnie Schwartz. red.) selv. Jeg synes, at i det daglige, på træningsbanen og i truppen bidrager han en hel masse qua den erfaring og den person, som han er, siger Søren Als Christiansen til bold.dk.

Næste gang, Ronnie Schwartz får mulighed for at komme på scoringstavlen, er mod Jammerbugt FC søndag 8. maj klokken 14.

Angriberen har tidligere spillet for AaB, Randers FC, Guingamp, Brøndby IF, Esbjerg fB, Waasland-Beveren, Sarpsborg 08, Silkeborg IF, FC Midtjylland og Charlton Athletic.

Schwartz scorede 18 mål i sæsonen 2019/2020, og det var nok til at snuppe topscorertitlen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

VEN

4 - 1

JAM

Denne artikel kan ikke kommenteres

annonce
annonce
annonce
annonce
0