Vendsyssel FF opruster til den kommende sæson, hvor den står på 1. division.
Nordjyderne har netop annonceret tilgangen af Árni Noa Atlason.
Den 20-årige færing har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2029.
Det oplyser Vendsyssel i en pressemeddelelse.
Midtbanespilleren skifter til Vendsyssel fra Vikingur Gøta, hvor han har spillet de seneste tre år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tilgangen vækker stor glæde hos sportschef Jens Hammer Sørensen.
- Arni er en spiller, vi forventer os meget af. Han er hårdtarbejdende, ydmyg og kommer med en mentalitet, som passer rigtig godt ind i den måde, vi gerne vil arbejde på i Vendsyssel FF.
- Vi har gode erfaringer med spillere med den type karakter og indstilling, og vi glæder os til at følge hans udvikling hos os.
Atlason er noteret for otte U21-landskampe for Færøerne.

Vendsyssel FF
Betinia Liga






























