Casper Tengstedt scorede mandag aften for anden kamp i træk for sin nye klub Verona.
Efter syv minutter udlignede den tidligere AC Horsens-angriber på udebane mod Lazio og Gustav Isaksen, som dog endte med at tage alle tre point.
Alligevel får danske Tengstedt, som denne sommer skiftede fra Benfica, ros med på vejen fra sin cheftræner Paolo Zanetti.
- I aften så jeg gode ting fra Tengstedt. Han scorede mål, hvilket er lige præcis det, han skal gøre, og han falder også rigtig godt ind i rollen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg håber, han fortsætter med at vokse, ligesom jeg håber, at alle de andre også gør, lød det fra Verona-træneren ifølge lokalmediet Calcio Hellas.
Serie A-klubbens anden nye dansker Martin Frese var ikke med til opgøret i Rom, da han sad ude med en forstrækning i knæet.
Verona har mødt Napoli, Juventus, Genoa og nu Napoli i sæsonens første fire runder, og danskerklubben er sluppet hæderligt fra den svære start med seks point.

Verona
Serie A

































