18-årige Diego Coppola har i denne sæson fået sin debut i Serie A for Hellas Verona, hvor han nåede tre kampe i den bedste italienske række, inden uheldet ramte ham.
Han er nemlig blevet ankelskadet og har derfor misset de seneste tre kampe, men der er dog noget at glæde sig over i denne tid for stopperen.
Coppola har nemlig fået et tilbud, som han ikke kunne afslå, da han har takket ja til at forlænge kontrakten med Serie A-klubben frem til sommeren 2027, meddeler Verona på deres hjemmeside onsdag.
Det er en forlængelse, som har skabt glæde hos Verona, da Coppola er kommet op igennem klubbens ungdomsakademi.
— Hellas Verona FC (@HellasVeronaFC) April 20, 2022


Verona
Serie A

































