Jess Thorup har længe været meldt i spil til cheftrænerjobbet i Stuttgart, men nu er det officielt, at danskeren er blevet forbigået.
Den tyske Bundesliga-klub har i stedet ansat tyske Bruno Labbadia. Den nye træner har fået kontrakt frem til sommeren 2025.
Det er ikke første gang, han er blevet ansat som cheftræner i den tyske klub.
Han var også cheftræner i perioden december 2010 til august 2013. Her nåede han 119 kampe i spidsen for klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han er nu glad for at være tilbage.
- I Stuttgart tilbragte jeg en meget vigtig fase af min trænerkarriere i næsten tre år, og nu vil jeg hjælpe Stuttgart med at blive i Bundesligaen.
- Vi starter arbejdet med det samme og forbereder alt til træningsstart den 12. december, siger han til klubbens hjemmeside.
Labbadia overtaget et hold, der er på 16. pladsen i Bundesligaen med 14 point efter 15 kampe.