2024-03-10 22:27:55

Ementa om nedrykningsspil: Det er vi fuldstændig klar på

Viborg gik efter muligheden for top-6 i kampen mod Brøndby, men holdet er helt klar til at spille nedrykningsspil ifølge Anosike Ementa.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

LYN

2 - 0

VFF

Viborg FF skal spille nedrykningsspil efter søndagens nederlag til Brøndby IF.

Forud for kampen havde Viborg ellers fået en gave af AGF, da aarhusianerne slog Silkeborg med 1-0.

Dermed kunne viborgenserne have spillet sig ét point efter Silkeborg, men nederlaget til Brøndby betyder, at Viborg ikke længere kan nå top-6 forud for sidste runde i grundspillet.

Efter kampen var Viborg-angriberen Anosike Ementa skuffet, men optimistisk forud for det kommende nedrykningsspil.

- Det er jo sådan, det er. Nu gik vi efter det, og det skal man selvfølgelig, når man har muligheden for det. Den gik ikke, og nu hedder det nedrykningsspil, og det er vi fuldstændig klar på.

- Vi er rigtig stærke, og vi skal bare fortsætte med at bygge på, som vi gør nu. Så jeg tænker ikke så meget på nedrykning eller noget som helst. Jeg tænker på, at vi skal gå ud i næste kamp og have nogle point, fortæller angriberen til Bold og den skrevne presse.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ementa om nedrykningsspil: Det er vi fuldstændig klar på
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Ementa scorede efter 90 minutter til 1-1, men dybt inde i overtiden fik Brøndbys Ohi Omoijuanfo scoret til 2-1 for gæsterne.

Den sene scoring til de blå-gule ændrer dog ikke på hjemmeholdets præstation, som Ementa var ganske godt tilfreds med.

- Jeg er pisse ærgerlig. Vi skulle gå efter alle tre point, og det gjorde vi. Det ved vi jo, at det kan komme til at koste, og det gjorde det så i dag.

- Men jeg tror ikke, der er nogen af os, der fortryder noget, fordi vi føler alle sammen, at vi skulle gå efter de tre point. Vi spiller bedre, vi performer bedre end Brøndby, og vi skaber en masse, men det er ikke nok.

- Jeg føler, at vi er ovenpå hele kampen igennem faktisk. Jeg føler, vi havde godt styr på det, og vi er fuldstændig med. Men de er effektive Brøndby, og det er også derfor, de ligger, hvor de ligger.  

Sidste opgave for Viborg i grundspillet er på udebane mod Lyngby på næste søndag.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

LYN

2 - 0

VFF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce