Viborg har præsenteret forstærkning i offensiven denne uge med tilgangen af Tim Freriks.
Nu sker der igen noget den anden vej.
Ifølge Bolds oplysninger er Anosike Ementa nemlig på vej væk fra Viborg, der er ved at nå til enighed Zulte Waregem om en aftale.
Den belgiske klub råder i forvejen over den tidligere B.93-bomber Jeppe Erenbjerg, mens Jakob Kiilerich er rykket dertil for nylig fra Mjällby.
Zulte Waregem har tidligere denne sommer haft snøren ude efter den over 200 centimeter lange frontløber, uden at parterne har kunnet finde hinanden, men det er altså ved at ændre sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Anosike Ementa har været i Viborg i to sæsoner efter sit skifte fra AaB.
Den 23-årige dansker har fået en rigtig fin start på denne sæson for de grønblusede med en scoring og to oplæg i tre kampe.
Senest var han flyvende mod Brøndby, hvor værterne fra Vestegnen kæmpede med at tøjle ham.
I seneste sæson, hvor han fik mindre spilletid, lavede han fire mål, mens han i den første sæson havde en bedre scoringsrate med ni mål for de grønblusede, hvor han også bidrog med syv assister.
Nu peger pilen mod Belgien.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Viborg FF
3F Superliga





































