Viborg har netop meddelt, at Clint Leemans stopper i klubben til sommer, når hollænderens kontrakt udløber.
I den forbindelse fortæller midtbaneprofilen, at han ikke vil forlænge sin kontrakt, fordi han skal prøve sig af i udlandet, hvor han har fået en stor mulighed.
-Jeg er rigtig glad for Viborg og har haft en fantastisk tid her med mange store oplevelser. Det er en god klub og et godt hold, men jeg har fået en stor mulighed uden for Danmark, jeg gerne vil forfølge.
- Jeg bliver 28 år til efteråret, så jeg skal selvfølgelig også tænke på fremtiden og derfor er beslutningen blevet sådan.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne takke alle fansene for opbakningen, men inden jeg slutter min tid her, er mit eneste fokus at være med til at skrive historie med VFF, siger Leemans til klubbens hjemmeside.
Den 27-årige hollænder kom til Viborg fra PEC Zwolle i sommeren 2021.
Siden er det blevet til 69 kampe for midtbanespilleren i Viborg-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga




































