2026-05-22 16:45:16

Mbom stopper i Viborg

Viborg FF vinker farvel til Jean Manuel Mbom og Isak Andri Sigurgeirsson, lyder det fredag på klubbens hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jean Manuel Mbom fortsætter ikke i Viborg FF. 

Fredag eftermiddag oplyser Superliga-klubben således, at tyskeren stopper, når kontrakten løber ud til sommer. 

De to parter har det seneste stykke tid været i dialog om en ny aftale, men fik altså ikke enderne til at mødes.

- Vi har haft dialog gennem nogle måneder om at fortsætte samarbejdet med Manu, men konklusionen er blevet, at begge parter skal noget andet. 

- Han har leveret en stor indsats og været en stabil spiller gennem tre sæsoner. Han kom ind og bragte noget vindermentalitet ind i vores gruppe og miljø, som har været meget positivt, og han har været en god ambassadør for os. 

- Vi ønsker ham stort held og lykke videre i karrieren, siger Mads Agesen til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mbom stopper i Viborg
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jean Manuel Mbom er ikke den eneste, som Viborg tager afsked med fredag eftermiddag.

Isak Andri Sigurgeirsson vender således tilbage til IFK Norrköping efter endt lejeophold.

- Isak blev hentet ind på transfervinduets sidste dag, hvor han skulle hjælpe os i foråret, da vi havde akut brug for det efter flere skader på kantpositionerne. 

- Han fik vist sig fint frem i starten, men fik desværre en skade, som han skulle opereres for, og derfor har vi ikke set ham på banen i den sidste del af sæsonen. 

- Det blev desværre ikke det ophold, som hverken han eller vi havde håbet på, men han har været en god personlighed at have i truppen, og vi ønsker ham det bedste fremover, siger Agesen.

Jean Manuel Mbom nåede 90 optrædener i Viborg-trøjen, mens det blev til seks kampe for Isak Andri Sigurgeirsson.

Podcast Cover

AGF jagter miraklet

Hattrick | Afsnit 161

AGF bliver ikke spået store chancer for avancement mod Lech Poznan, men Niels Frederiksen nægter at tage let på opgaven mod de danske mestre. Vi ringer til Bolds udsendte for at tage temperaturen i Poznan. 

Læs mere
-16:40

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce