27-årige Clint Leemans har udviklet sig til en central brik i Viborg FF under Jacob Friis.
Den hollandske midtbanespiller med den gode venstrefod var fast mand i Viborgs imponerende efterår, hvor han i alt bidrog med seks mål og fire assists.
Nu er Leemans gået ind i det sidste halve år af sin kontrakt i domkirkebyen, men døren er på ingen måde lukket for en forlængelse.
- Vi er i dialog om en ny kontrakt, så lad os se, hvad der sker. Det er stadig tidligt i januar, og der er lang tid tilbage af sæsonen, men vi snakker om det.
- Som jeg har det nu, vil jeg gerne blive. Jeg er virkelig glad i Viborg, og vi ligger på andenpladsen. Det er fantastisk at spille her, siger Leemans til bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Leemans kom til Viborg for halvandet år siden, og efter en smule tilvænning er det for alvor begyndt at klikke.
- Jeg trænede med PSV's U21-hold. Det er min barndomsklub, og jeg kender trænerne der, så jeg trænede der for at holde mig i form, og så ringede min agent og fortalte, at Viborg var interesseret.
- Så begyndte jeg at undersøge klubben og Superligaen, og der var allerede en del hollændere i form af Justin Lonwijk, Lars Kramer og Jay-Roy Grot.
- De anbefalede Viborg til mig, og nu står vi her. Det har været et virkelig godt skridt, siger Leemans til bold.dk.
I alt står Clint Leemans noteret for 57 kampe, ni mål og syv assists i Viborg-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Viborg FF
3F Superliga

































