2026-09-01 09:37:36

Ny Viborg-midt: Vil vise, jeg er god

Ruben Alte er ny midtbanespiller i Viborg. Han kommer til domkirkebyen på en lejeaftale med en købsoption. Nordmanden glæder sig til at komme i gang i Viborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

fredag 4. sep

VFF

vs

LYN

Viborg har hentet Ruben Alte i FK Viking i Norge.

Den 26-årige midtbanespiller hentes på en etårig lejeaftale med en købsoption tilhørende aftalen.

Dermed er det nu lykkedes for Viborg at hente en erstatning for Thomas Jørgensen, som de solgte til franske Toulouse for et rekordsalg for Viborg.

Nu er spørgsmålet bare, om Ruben Alte kan leve op til de forventninger.

Han sætter selv nogle ord på, hvad Viborg-fansene kan forvente af midtbanespilleren.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ny Viborg-midt: Vil vise, jeg er god
Foto: Viborg FF

- Fansene kan forvente en midtbanespiller, der vil arbejde hårdt for holdet og gøre alt for at vinde. Jeg håber at kunne vise fansene, byen og klubben, at jeg er en god fodboldspiller.

Den norske midtbanespiller glæder sig samtidig over skiftet til Danmark og Viborg og tror på, at han kommer til at passe ind.

- Viborg spiller god fodbold i en god liga, og jeg tror på, at jeg passer godt ind i måden, man spiller på her. Jeg er meget spændt på at komme i gang og glæder mig meget til at spille for Viborg FF, siger Ruben Alte til Viborgs hjemmeside.

Skiftet til Viborg er Rubens Altes første skifte til udlandet. 

Podcast Cover

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind

Hattrick | Afsnit 9

I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.

Læs mere
-15:10

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

fredag 4. sep

VFF

vs

LYN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce