Viborg FF har fredag forlænget kontrakten med Sami Jalal Karchoud.
Den nye aftale løber til sommeren 2031, oplyser Viborg.
På klubbens hjemmeside sætter hovedpersonen ord på beslutningen om at forlænge samarbejdet:
- Jeg er både glad og superstolt over kontraktforlængelsen. Jeg har været her et år nu, og det har været et fantastisk år. Jeg har det rigtig godt her i Viborg, og jeg er virkelig glad for at møde ind hver eneste dag og arbejde sammen med de mange gode mennesker, der er i og omkring klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, jeg har taget nogle gode skridt, siden jeg kom for et år siden, men jeg er også sikker på, jeg kan udvikle mig endnu mere her i VFF. Jeg vil gerne opnå endnu mere her, så nu handler det om at blive ved med at bygge på og fortsætte udviklingen, siger Sami Jalal Karchoud.
Sami Jalal Karchoud kom til Viborg FF i sommeren 2025 og er noteret for tre mål i 37 kampe for klubben.

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga




























