Viborg belønner en lovende forsvarsspiller.
Klubben fra domkirkebyen oplyser, at man har givet Lukas Emil Kirkegaard en aftale frem til sommeren 2025.
Desuden bliver forsvarsspilleren rykket op i klubbens førsteholdstrup til sommer.
18-årige Kirkegaard er stolt over at lande aftalen med Viborg.
- Det er stort for mig at skrive kontrakt med VFF og jeg er selvfølgelig vildt stolt. Jeg har spillet i klubben siden jeg var helt lille, så det er det her, jeg altid har drømt om.
- Jeg er glad for at være her, og føler, at jeg udvikler mig meget, så jeg glæder mig egentlig bare til at fortsætte, siger forsvarsspilleren til klubbens hjemmeside.
Lukas Emil Kirkegaard har fortsat sin førsteholdsdebut til gode, men var med i truppen mod FC Midtjylland mandag aften.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga
































