Det danske midtbanetalent Philip Keller fik en fantastisk 18-års fødselsdagsgave.
I en pressemeddelelse har Viborg FF netop offentliggjort, at klubben har skrevet en kontrakt med Keller frem til sommeren 2031. Aftalen er først gældende fra sommeren 2026, hvor han rykkes op i førsteholdstruppen.
Sportschefen Mads Agesen er meget glad for den lange aftale, som parterne har indgået med hinanden.
- Philip er en teknisk dygtig, dynamisk 8’er, der har et stærkt mindset og har været igennem en positiv udvikling de seneste år. Han har allerede fået sin førsteholdsdebut, og han møder ind hver dag med en ydmyg og hårdtarbejdende tilgang og lyst til at blive bedre.
Selv udtaler det unge talent om sine fremtidsmuligheder i Viborg FF.
- Det er i Viborg, jeg er vokset op, og jeg har altid været glad for at være en del af klubben. Den udvikling, jeg har været igennem her både sportsligt og personligt, har været helt som jeg kunne ønske mig, så jeg er bare rigtig glad for at være her og glæder mig til mange flere år i VFF
Philip Keller er søn af den tidligere Viborg-spiller Christian Keller.

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt
Hattrick | Afsnit 93Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga


































