2022-10-07 19:12:25

Viborg-chef om topscorer: Nyt for mig han ikke vil forlænge

Jesper Fredberg afviser rygtet om Jay-Roy Grot, der lyder på, at han ikke vil forlænge med klubben. Viborg-chefen håber, han kan beholde angriberen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 13. runde

FT

VFF

0 - 0

OB

Hollandske Jay-Roy Grots kontrakt med Viborg FF udløber til sommer, og før den jyske klubs kamp mod Lyngby blev Jesper Fredberg, der er sportschef i klubben, spurgt ind til hollænderens fremtid. 

Viaplay har nemlig erfaret, at han ikke vil forlænge med Viborg, men det var nyt for Fredberg. 

- Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Vi har en rigtig god dialog med Jay. Nu skal han selv have lov til at fortælle det, hvis det er. 

- Han er glad for at være her, og han har været her i en god tid, og vi har et rigtigt godt samarbejde med hinanden. Det er nyt for mig, hvis det er korrekt, siger han til Viaplay. 

Grot ville ikke selv snakke med Viaplay om hans kontraktsituation, og det blev Fredberg også spurgt ind til.

- Jeg tror egentlig, han er en fornuftig ung mand, der koncentrerer sig om at spille godt. Derfor er det heller ikke ham, der skal stå og snakke i medierne omkring hans kontraktforlængelse. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Viborg-chef om topscorer: Nyt for mig han ikke vil forlænge
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Det skal være mig og hans agenter, og det har vi en god dialog om. Jay gør det rigtig godt, og præmissen, da vi hentede Jay, var, at han kom fra en periode, hvor han næsten ikke havde spillet fodbold i to og et halvt år. 

- Vi vidste godt, at kunne man få en Jay Roy i topform, så var det ikke en spiller, der normalt vil komme til Superligaen, fordi han har et kæmpe potentiale, siger han, før han uddyber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han er nok for god til at spille Superligaen, når han er på sit topniveau. Når man får smag for noget, så vil man gerne have mere, og det vil vi også gerne. 

- Så vi vil gerne se, om vi ikke kan beholde ham noget længere nu her, og det har vi en god dialog om. Om det så kan lykkes eller ej - det finder vi ud af, fortæller han.

Grot har spillet 43 kampe for Viborg, hvor han har scoret ti mål og lavet tre oplæg. 

Du kan høre og se interviewet med Fredberg i videoen øverst i artiklen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 13. runde

FT

VFF

0 - 0

OB

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0