Jesper Fredberg stopper i Viborg FF ved årsskiftet for at blive fodbolddirektør i Anderlecht.
Fredberg har siden 2019 været med til at sætte en retning i Viborg, hvor det kun er gået én vej, og nu står klubben over for den svære opgave at erstatte ham.
- Vores arbejde med at finde hans afløser er i gang, og det er helt afgørende at finde en sportschef, der kan videreføre den sportslige retning, der er lagt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har fået opbygget en stærk organisation, og det er selvfølgelig vigtigt at rekruttere en person, der passer ind i det, vi står for som klub.
- Vores strategi og planer for fremtiden ændrer sig ikke og vores eneste fokus er, at vi skal fortsætte fremad, siger direktør Morten Jensen.