Der har været gang i svingdøren i Viborg denne mandag.
Assistkongen Serginho har sagt farvel, mens den hollandske Betinia Liga-bomber Tim Freriks har sagt goddag.
Dermed har sportschef Mads Agesen og co. tilført nyt blod til angrebet, og det er ikke, fordi den transfer har væltet budgettet.
Ifølge Bolds oplysninger har Viborg betalt lidt over tre millioner kroner for Tim Freriks, der nåede at notere sig for 16 mål og fem oplæg i Esbjerg-trøjen.
Hertil kommer der en række bonusser.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold kunne allerede søndag eftermiddag berette, at den 26-årige hollandske angriber havde fået sine personlige betingelser på plads med Viborg, og klubben var enig med ham om en treårig aftale.
Der har været hård kamp om Freriks den seneste tid.
Bold har tidligere fortalt, at OB og AC Horsens ligeledes var interesseret, hvor sidstnævnte endda sendte et bud afsted mod Esbjerg i håbet om at lande en aftale.
Men turen er altså gået til Viborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Viborg FF
3F Superliga




































