2022-08-16 21:41:33

Viborg præciserer: Har selv bragt transferstrid til CAS

Viborg har tirsdag udsendt en pressemeddelelse, hvori klubben præciserer, at man selv har valgt at indbringe transferstriden om Ibrahim Said for CAS. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viborg har tirsdag eftermiddag bekræftet, at klubben har en igangværende sag ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS), omkring træningskompensation for Ibrahim Said. 

Klubben mener dog, at sagen er blevet fremlagt forkert i de danske medier, derfor har den udsendt en pressemeddelelse, hvori der oplyses, at det er Viborg selv, der har indbragt sagen for CAS. 

Viborg købte den 21. Oktober 2020 Said fra Dabo Babe Football Academy i Nigeria. 

Efterfølgende har et andet nigeriansk akademi, Dante Football Academy, henvendt sig med krav om træningskompensation for at have udviklet Ibrahim Said. 

Viborg oplyser, at man ikke er enig i det krav, derfor har den bedt CAS om at afgøre, hvilket akademi, der har krav på pengene. 

Klubben ønsker ikke at kommentere yderligere på den igangværende sag.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0