Serie C -David Stückler vinder pris for flot november
2025-12-21 20:41:53
Foto: U.S. Cremonese

David Stückler vinder pris for flot november

David Stückler har vundet prisen som månedens spiller i Serie C-klubben Vicenza. Angriberen bidrog med to mål i november. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

David Stückler har gang i en flot sæson hos Serie C-klubben Vicenza. 

I november bidrog danskeren med to scoringer, og det har nu kastet en pris af sig. 

Angriberen er nemlig kåret til månedens bedste spiller i den italienske klub. Vicenza vandt fire ud af fem kampe i november. 

21-årige Stückler er i denne sæson udlejet fra Serie A-klubben Cremonese. Det er blevet til seks mål i 18 Serie C-kampe. 

I sommer var storklubben Inter interesseret i at hente den danske målsluger til U23-holdet, men i stedet endte Cremonese med at udnytte en option til at forlænge danskerens kontrakt til sommeren 2028. 

Stückler satte i august ord på Inters interesse i et interview med Bold. Læs mere om hans tanker her

Vicenza er efter 19 spillerunder på en suveræn førsteplads i Serie C. Der er 12 point ned til andenpladsen. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce