Man kender det allerede fra de amerikanske sportsgrene.
Her er trænere normalvis udstyret med en mikrofon under kampe i ishockey, basketball og amerikansk fodbold, så tv-seerne kan høre, hvad der siges.
Men nu prøves tiltaget også af i Tyskland.
Her har teleselskabet Telekom bekræftet, at når deres streamingtjeneste Magenta Sport den 8. december viser Viktoria Köln mod VfL Osnabrück, bliver det med mikrofon på den ene cheftræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det bliver Olaf Janssen, der er cheftræner for Köln-mandskabet, som seerne til kampen vil kunne høre give ordrer og instrukser.
- Olaf Janssen vil være den første træner i professionel fodbold, der vil have mikrofon på den 8. december.
- Hans ordrer, diskussioner og samtaler vil blive hørt forsinket, lyder det om tiltaget fra Telekom ifølge Reuters.
Tiltaget har ikke før set dagens lys i tysk fodbold, og træneren i 3. Liga-klubben bliver dermed den første til at afprøve det.

Viktoria Köln
3. Liga


































