





Det var helt lige efter 45 minutter af tirsdagens returkamp mellem Villarreal og Liverpool i Champions League.
Spanierne leverede en formidabel første halvleg med højt pres og stor intensitet og var foran 2-0, men efter pausen gik luften af ballonen, og Liverpool vendte det hele på hovedet til en 3-2-sejr.
Det ændrer dog ikke på, at Villarreal kan gå fra kampen med oprejst pande, mener angriberen Gerard Moreno.
- Vi skal være virkelig være stolt af, hvad vi har gjort her, for holdet troede på det og gav alt til det sidste fløjt. Vi spillede en utrolig første halvleg, måske vores bedste nogensinde.
- I første halvleg tabte vi ikke en duel. Fansene var fantastiske med deres støtte, og vi fik kampen tilbage, hvor vi ønskede den, siger Gerard Moreno ifølge UEFA's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Spanieren fortsætter:
- Alle omkring denne klub er nødt til at være stolt af denne trøje og denne æra. I pausen havde vi en klar ide om, hvordan vi skulle fortsætte på samme niveau. Vi var helt klar over, at det var forbundet med en risiko at blive ved med at presse højt, men vi var simpelthen nødt til at fortsætte med at spille på den måde.
- Vi kunne ikke rigtig holde intensiteten høj nok, men vi ryger ud med oprejst pande, siger Gerard Moreno.
Se højdepunkterne fra den fede kamp i toppen af artiklen.