Veikkausliga -Fra 3. division til Finland: Dansk angriber jagter gennembrud
Foto: Kyle Hinkson/Unsplash
2026-07-19 09:15:00
Foto: Kyle Hinkson/Unsplash

Fra 3. division til Finland: Dansk angriber jagter gennembrud

Casper Holmelund er eksempel på en fodboldspiller, der har taget anderledes valg i jagten på succes. Nu vil han gå i fodsporene på flere af de angribere, den finske klub Vaasan Palloseura har sendt videre i systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Veikkaus - 17. runde

lørdag 25. jul

KUP

vs

VPS

Der findes karrierer, som kun går én vej.

Andre fodboldspillere tager et skridt til siden eller ned for at finde den hylde, der kan tage dem til det næste niveau.

Det er Casper Holmelund et eksempel på.

Den 22-årige angriber skrev for nylig under på en kontrakt med Vaasan Palloseura i Finlands bedste række, efter at han den her sommer kom ud af sin kontrakt med FC Helsingør, som har taget turen ned i 3. division.

På bagkant af et kort, men effektivt ophold i det nordsjællandske dukkede en finsk chance op, og den kastede danskeren sig lettere hovedkulds ud i uden at have styr på hverken boligsituation eller byen generelt.

Men det var også med vished om, at andre angribere har taget turen til større europæiske adresser efter et stop i netop VPS.

- Vi er ret højt oppe i Finland, og jeg har ladet mig fortælle, at det bliver meget koldt og meget mørkt om vinteren. Men altså jeg er halv nordmand, så jeg er ikke skræmt endnu, siger Casper Holmelund med et smil.

- Jeg venter stadig på at få min lejlighed, så lige nu bor jeg på et hotel i Vaasa, der er hyggelig lille by.

En anderledes vej 
Det er kun blevet til et par træningspas indtil videre i VPS, og dem kan Casper Holmelund se tilbage på, velvidende at hans vej hertil ikke har været lige.

For to år siden drog han til Kolding IF fra FA 2000 sammen med sin gode kammerat Sami Jalal, men modsat kantspilleren, der gjorde kometkarriere i 1. division og senere blev solgt til Viborg, blev Casper Holmelunds ophold spoleret af skader, og spilletiden var knap.

- Jeg blev enig med mig selv om, at jeg bare skulle et sted hen, hvor jeg kunne få spilletid, for jeg var egentlig ikke så meget i tvivl om, at målene nok skulle komme, hvis jeg bare fik kampe.

- Så jeg tog til Helsingør på et tidspunkt, hvor de var på vej ned i 3. division, og selvom vi ikke vandt så mange kampe, var det personligt en god tid, hvor jeg fandt målet syv gange i 13 kampe.

For nylig kom han så ud af kontrakten med FC Helsingør, og turen gik i stedet til Finland.

Vaasan Palloseura var nysgerrige.

En klub, som hen over de seneste år har sendt angribere videre til større adresser.

Blandt andre danske Mads Borchers, der sidste sommer drog til Ingolstadt i Tyskland, inden han vendte tilbage til finsk fodbold i Helsinki.

- Det havde selvfølgelig en del at sige, at andre angribere har udviklet sig godt her, og det fyldte meget i samtalerne med VPS, inden jeg skrev under. 

- Nu skal jeg vise mig frem her, og så skal jeg forhåbentlig tage næste skridt på et tidspunkt, slutter Casper Holmelund.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Veikkaus - 17. runde

lørdag 25. jul

KUP

vs

VPS

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce