2022-08-05 18:40:02

Ærlig Bruce: Zohore må videre og finde et nyt hjem

Steve Bruce lader ikke længere til at tro på danske Kenneth Zohore, som han i et interview fortæller nok bør komme videre og finde sig et nyt hjem. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kenneth Zohore har døjet med skader i sin tid hos West Bromwich, hvor det blot er blevet til 23 kampe for klubben siden skiftet fra Cardiff tilbage i 2019. 

Det lod ellers til tidligere på sommeren, at manager, Steve Bruce, havde forhåbninger om den danske angriber, men nu er tålmodigheden øjensynligt sluppet op. 

Manageren fortæller i hvert fald, at han mener, at danskeren bør finde sig en ny adresse. 

- Det er en kamp for Ken, han har lidt bøvl med en stram lyske for tiden. Vi tror ikke, at det er noget alvorligt, men han er tilbage på banen i morgen (lørdag, red.), sagde Bruce til Express & Star og fortsatte om danskerens fremtid i klubben. 

- Det er desværre en løbende saga. Jeg tror, at det er fair at sige, at han sandsynligvis er nødt til at komme videre og finde et nyt hjem. 

- Det er ikke gået godt for ham her. Han er kommet igennem forsæsonen, han har en smule skavanker, men han er OK. 

- Han har trænet, han har været i Portugal, og han har prøvet alt, han kunne for at få sig selv i orden. For hans egen skyld - og alle andres - er han bare nødt til at finde et nyt hjem. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han har brug for at genstarte sin karriere igen, det er, hvad han har brug for, sluttede Bruce. 

Zohore har kontrakt med West Brom frem til næste sommer, men spillede senest en gældende kamp for klubben tilbage i august sidste år. 

11 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0