2022-09-23 18:33:53

Sportsdirektør Noble: Taget store skridt de sidste år

West Hams kommende nye sportsdirektør, Mark Noble, fortæller, at klubben har taget store skridt i de seneste sæsoner, hvilket han er ansat for at fortsætte. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

West Ham sagde efter sidste sæson farvel til en af klubbens helt store legender i form af midtbanegeneralen gennem mange år Mark Noble, der indstillede karrieren før sommerferien. 

Noble blev dog ikke væk fra London-klubben længe, for torsdag blev han præsenteret som klubbens kommende sportsdirektør fra årsskiftet. 

En stilling han er glad for at tiltræde, da han mener, at klubben har taget store skridt i de seneste sæsoner. 

- Vi har taget store skridt i de seneste par år med de spillere, som vi har købt, og de spillere vi har beholdt, og det var vigtigt, da jeg snakkede med ledelsen, at vi fortsatte det, fortæller Noble i et interview med klubben på Youtube. 

Om sin kommende rolle fortæller han, at det er noget, der har været på tegnebrættet over længere tid - også mens han stadig var aktiv. 

- Specielt i de sidste par sæsoner, hvor jeg ikke har spillet ligeså meget, har jeg kigget meget ind i, hvad der foregår i en fodboldklub. Jeg har brugt tid på Havard i Boston i et sportsprogram, som jeg fandt utroligt spændende, og det har givet mig en enorm læringskurve. 

Om sin nye stilling fortæller han videre, at han altid har ønsket at få tildelt den rolle, fordi han regner med, at han vil nyde den. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en position, jeg altid har troet, at jeg ville nyde og altid har villet have, og jeg har været heldig nok til at være blevet givet muligheden. 

Noble tiltræder sin nye stilling i sin hjerteklub efter nytår den 2. januar. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0