2025-06-18 20:33:20

Jungdal skifter permanent til Westerlo

Westerlo har aktiveret købsoptionen på Andreas Jungdal, hvilket betyder, at den danske keeper nu skifter permanent til klubben efter et halvt års lejeophold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Andreas Jungdal nyder lige nu stor succes under U21-EM, hvor han sammen med de danske talenter har sikret sig en billet til kvartfinalen mod Frankrig.

Dermed har den 23-årige keeper fulgt op på sit seneste halve år, hvor han har imponeret stort under sit lejeophold hos belgiske Westerlo.

Egentlig stod danskeren til at vende tilbage til Cremonese efter endt lejeophold, men det sker ikke.

Westerlo oplyser onsdag, at de har aktiveret købsoptionen på Andreas Jungdal, hvilket betyder, at den danske keeper nu skifter permanent til klubben.

Her har han sat sin underskrift på en treårig aftale.

Jungdal står noteret for 17 kampe for Westerlo, der spiller i den bedste belgiske række. 

Nu bliver det formenligt til mange flere.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce