Widzew Lodz har ændret på cheftrænerposten.
Torsdag er cheftræner Igor Jovićevicić blevet fyret sammen med assistenterne Jurij Benio, Andrij Chanas, Javier Lurueña Lobo, Łukasz Włodarek og Adam Gibała.
I stedet har den polske klub ansat Aleksandar Vuković, der har underskrevet en kontrakt frem til udgangen af sæsonen 2026/27 med mulighed for forlængelse i yderligere et år.
Derudover bliver Jakub Dziółka assistenttræner, Piotr Zaręba bliver fysisk træner, og Kacper Marzec er ny analytiker.
Alle har tidligere arbejdet sammen med den nye cheftræner, lyder det.
- Vi har truffet denne beslutning fuldt bevidst og med forståelse for situationens alvor.
- Resultaterne i de seneste uger har ikke været tilfredsstillende, og som ansvarlige for den sportslige afdeling måtte vi reagere, siger Dariusz Adamczuk, bestyrelsens sportslige repræsentant, til klubbens hjemmeside.
Aleksandar Vuković var senest cheftræner i Piast Gliwice, som han forlod i juni 2025.
Widzew Lodz har danske Lukas Lerager og Emil Kornvig på holdkortet.
Mandskabet ligger på en skuffende 17. plads i den bedste polske række.


Widzew Lodz
Ekstraklasa































