Ekstraklasa -Vilde uger og FCM-brag: Kornvig glemte konsekvenserne
Foto: Imago/Ritzau Scanpix
2026-02-19 17:00:00
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Vilde uger og FCM-brag: Kornvig glemte konsekvenserne

Emil Kornvig var igennem nogle hektiske uger inden sit skifte til Widzew Lodz, som længe var på vippen. Desuden skulle danskeren også spille en vigtig kamp dagen før sit lægetjek.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 22. runde

FT

WID

0 - 0

CKR

På et fyldt Brann Stadion blev Emil Kornvig en af heltene i Europa League-kampen mod FC Midtjylland.

I den hæsblæsende duel i det kolde nord trådte Kornvig i karakter og gik forrest i 3-3-kampen, hvor danskeren endda scorede et af målene.

Men alt imens foregik der et spil i kulissen.

Gennem flere uger var Kornvig sat i forbindelse med Widzew Lodz, og det kom frem, at danskeren skulle til lægetjek dagen efter mødet med FC Midtjylland.

Men Kornvig holdt sit løfte.

- Jeg havde lovet Freyr (Alexandersson, red.), at jeg nok ville give mig 110 procent i den sidste kamp. Når folk ved, at der kommer et skifte, passer man lidt på.

- Men jeg havde lovet ham, at jeg ville give mig 110 procent, og det synes jeg, at jeg gjorde til sidste fløjt, siger Emil Kornvig til Bold.

242083
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

Ingen konsekvenser
Det var da heller ikke til at hverken se eller mærke på Emil Kornvig, at han få timer efter Brann-FC Midtjylland skulle flyve mod Widzew Lodz i Polen.

Danskeren fløj ind i duellerne med FC Midtjylland-spillerne, mens at han lagde hjertet for sidste gang på Brann Stadion.

Tankerne om et lægetjek og et skifte dagen efter var derfor ikke eksisterende i Kornvigs hoved.

- Jeg havde kun i tankerne, at jeg skulle sikre så mange point som muligt. Mit mål var at give så meget, jeg kunne. Så jeg tænkte ikke på konsekvenser, eller hvad der nu kunne ske.

243186
Foto: Paul S. Amundsen/NTB/Ritzau Scanpix

Så du havde slet ikke mulige konsekvenser i baghovedet med, hvad der nu kunne ske dig i kampen?

- Nej, det havde jeg ikke. Hvis jeg havde haft det, ville jeg ikke kunne præstere på 100 procent. Så havde det været på 80 procent og en dårlig kamp fra mig. Det havde været bedre at spille uden mig.

- Men jeg gav mig 110 procent og gjorde alt, hvad jeg kunne. Det sagde Freyr også efter kampen. Det betød meget for ham, at man ikke lallede det væk, da der var et skifte.

241173
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Holdt hovedet koldt
Det var nogle hektiske uger for Emil Kornvig.

Relativt tidligt kom det frem, at Widzew Lodz jagtede danskeren, og så gik transferspillet i gang mellem parterne.

Og det kom frem i pressen.

Her kunne Kornvig og alle andre følge med i, hvordan skiftet den ene dag blev meldt på plads, mens at skiftet den næste dag blev meldt kollapset.

Det bølgede frem og tilbage, hvor der var stor tvivl om Kornvigs fremtid.

- Jeg prøvede at holde hovedet koldt. Det bliver man jo nødt til i den her verden. Det er et must, for ellers kan du ikke præstere på 100 procent.

- Jeg havde også et par uger i Marbella på træningslejr imens, så det handlede om at holde hovedet koldt og hele tiden kunne præstere.

I sidste ende lykkedes det for Kornvig, som kom gennem træningen og kampene med Brann, inden at han kunne skrive under på en kontrakt med Widzew Lodz.

Her har Kornvig allerede spillet tre kampe og vist sig flot frem, da han har scoret sit første mål i Widzew Lodz-trøjen.

Kornvig kan da heller ikke klage over starten.

- Jeg føler mig tilpas og komfortabel i de nye omgivelser. Det var dejligt (at score, red.). Både for mig selv, men også for holdet, da vi har hængt med røven i vandskorpen.

- Det var superdejligt, at jeg kunne være med til at hjælpe med en sejr og et mål på det personlige plan. Det har været en god start, siger Emil Kornvig.

244462
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

I Widzew Lodz spiller han sammen med blandt andre Lukas Lerager og Peter Therkildsen.

25-årige Emil Kornvig har fået en aftale med Widzew Lodz til sommeren 2029.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 22. runde

FT

WID

0 - 0

CKR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce