Wolfsburg har længe flirtet med nedrykningsstregen, men nu er det virkelig blevet alvor.
Efter seneste rundes nederlag til Werder Bremen har Wolfsburg tre point op til 16.-pladsen, der giver adgang til playoff mod et hold fra 2. Bundesliga, og fem point op til sikker redning.
Kicker har kigget nærmere på, hvad nedrykning vil betyde, og ifølge den tyske avis er samtlige spillerkontrakter også gyldige i 2. Bundesliga, men spillernes løn vil blive reduceret med 35 procent.
Aktuelt er ledelsen nødt til at planlægge i to spor, fordi der er så stor forskel på indtægterne, afhængig af hvilken række der står på menuen i næste sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

En af dem, der har fået mere ansvar siden fyringen af Peter Christiansen, er bestyrelsesmedlem Diego Benaglio, og han udtrykker fortsat tro på tingene.
- Vi vil tro på det og fortsætte til sidste sekund. Med hensyn til tabellen må det realistiske være, at vi arbejder os mod playoff-pladsen og i første omgang kæmper om at blive nummer 16, siger Benaglio ifølge Kicker.
Wolfsburg-truppen tæller i øjeblikket danskerne Christian Eriksen, Jonas Wind, Joakim Mæhle, Adam Daghim og Jesper Lindstrøm.
På den anden side af landskampspausen skal Wolfsburg op imod Bayer Leverkusen.

Mourinho-comeback i Madrid?
Hattrick | Afsnit 70Mourinho kan være på vej tilbage til Real Madrid. Præsident Florentino Perez har ifølge meldinger en klar favorit – men er det den rigtige løsning for storklubben?
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga



































