Peter 'PC' Christiansen er færdig i Wolfsburg.
Oven på hjemmebanenederlaget til Hamburger SV blev danskeren søndag fyret som sportschef, mens også træneren Daniel Bauer blev afskediget.
PC har tilbragt omkring 1,5 år i bilbyen, men han havde kontrakt til januar 2027.
Derfor kommer danskeren også til at gå ud ad døren med et gyldent håndtryk.
De sidste ti måneder ville give en løn på omkring en mio. euro, hvilket svarer til 7,5 mio. kroner. Dem kan Peter 'PC' Christiansen altså se frem til at modtage.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skriver Wolfsburger Allgemeine Zeitung.
De to parter kan dog også forhandle sig frem til en aftale, hvor PC kommer helt ud af kontrakten mod et klækkeligt beløb. Dermed vil danskeren også kunne kigge efter nye jobmuligheder.
Fantomet
Peter 'PC' Christiansen fik ifølge Wolfsburger Allgemeine Zeitung et øgenavn internt i løbet af sin periode i klubben.
Allerede efter få måneder begyndte ansatte at kalde ham 'fantomet'.
Det fik han, fordi han aldrig blev set på kontorgangene, selvom han altid skulle være til stede omkring klubben.
Dette øgenavn fik især gang på jord efter et skænderi, som fandt sted efter Wolfsburgs exit af DFB Pokal til Holstein Kiel tilbage i oktober.
Her skulle reservekeeper Marius Müller og PC være endt i en verbal udveksling, som illustrerede, at danskeren havde mistet sin autoritet over for spillerne.
Efterfølgende var han angiveligt nærmest helt usynlig i Wolfsburg. Det fik mange til at stille spørgsmålet: Hvad laver Peter Christiansen egentlig?
Danskeren fastholdt dog sin position i en vis rum tid efter skænderiet, men søndag gik den ikke længere.

Racisme i topkamp: AGF og FCM uddeler straffe
Hattrick | Afsnit 72Racistiske tilråb har sat et grimt punktum efter topkampen mellem AGF og FC Midtjylland - og nu reagerer klubberne.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga
































