2026-09-04 14:16:00

Wolves forlænger med portugisisk målmand

José Sá har forlænget sin aftale med Wolverhampton, som løber frem til sommeren 2028.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 5. runde

søndag 6. sep

BIR

vs

WOL

José Sá fortsætter i Wolves.

Den portugisiske målmand har forlænge sin kontrakt med klubben, så den nu løber frem til sommeren 2028.

Det oplyser Wolverhampton fredag.

José Sá er i gang med sin sjette sæson i klubben, som han kom til i sommeren 2021.

Siden har han vogtet kassen i 174 kampe.

Den 33-årige målmand havde oprindeligt kontrakt frem til sommeren 2027, men Wolves har nu sikret sig hans underskrift på en ny aftale.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Wolves forlænger med portugisisk målmand
Foto: Maria Lysaker/Reuters/Ritzau Scanpix

José Sá havde en stærk debutsæson i Wolves, hvor han blandt andet holdt buret rent 11 gange og blev kåret til årets spiller af både klubbens fans og holdkammerater.

Han har også båret anførerbindet flere gange og er blevet en del af ledergruppen i omklædningsrummet.

I den seneste tid har Sá igen været førstevalget mellem stængerne for Wolves.

Senest har han holdt clean sheet i 1-0-sejren over Sheffield Wednesday.

Det er også noget, der glæder klubbens tekniske direktør, Matt Jackson, som har stor tiltro til den portugisiske målmand.

- José har bevist sit niveau i sin tid i klubben. Han er landsholdsmålmand og en stor personlighed i omklædningsrummet, så han er et stort aktiv for klubben, siger Matt Jackson til klubbens hjemmeside.

Wolves rykkede ned fra Premier League i sidste sæson og spiller i denne sæson i Championship.

Holdet jagter nu den næste sejr, når Birmingham venter på udebane søndag.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 5. runde

søndag 6. sep

BIR

vs

WOL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce