Wrexham-tilhængerne får meget mere at se fra James McClean.
Den garvede irske kantspiller har nemlig forlænget sin aftale hos Championship-oprykkerne, så den nu gælder til sommeren 2027.
Wrexham-manager Phil Parkinson lægger vægt på, at McClean blandt andet giver meget til omklædningsrummet.
- Vi er glade for at have sikret en forlængelse af ‘Jimmys’ kontrakt. Han er en vigtig spiller og personlighed i omklædningsrummet, mens vi forbereder os på en historisk sæson, fortæller Parkinson på Wrexhams hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hovedpersonen selv er også glad for, at fremtiden er på plads.
- Min familie elsker at være her, jeg elsker at være her, og vi ser frem til fremtiden, fortæller McClean – ligeledes på Wrexhams hjemmeside.
James McClean har en lang karriere bag sig i engelsk fodbold, hvor det er blevet til hele 221 optrædener i Championship samt 158 styk i Premier League.

Wrexham
Championship





































