Xavier Simons skal spille resten af sæsonen i Wycombe Wanderers.
Det bekræfter League 1-klubben på sin hjemmeside.
- Xavier er et ekstremt lovende talent, som allerede har spillet en masse fodbold i Championship denne sæson, og vi er meget glade for at få ham til Wycombe for at styrke vores hold i den afgørende fase af sæsonen.
- Han har fået en fantastisk fodboldopdragelse i akademierne hos Brentford og Chelsea, og hans evne til at spille på flere positioner kan blive en stor fordel for os, siger klubbens fodbolddirektør Dan Rice til hjemmesiden.
Den 21-årige midtbanespiller har spillet 20 kampe i denne sæson for Hull City, der i 2023 lavede en permanent aftale med midtbanespilleren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Xavier Simons skiftede i sommeren 2016 fra Brentford til Chelsea og spillede eftefølgende på klubben ungdomshold, inden han blev sendt på leje hos Hull City, som altså senere tilknyttede ham permanent.
Sidste sæson var han udlejet til Fleetwood, hvor han spillede 15 kampe.
Nu fortsætter han hos Wycombe Wanderers, der har Anders Hagelskjær og Magnus Westergaard i truppen.

Wycombe
League One





































