Esbjergs 20-årige forsvarsspiller Jeppe Schultz har spillet en enkelt førsteholdskamp for klubben, og det bliver ikke til flere i 2018.
Schultz lejes i resten af året ud til Kolding IF fra 2. division. Det oplyser Esbjerg på klubbens hjemmeside.
- Jeppe har været skadet en længere periode, men er tilbage og har trænet godt med i en måneds tid. Det er en god aftale for begge parter, og han kommer til at gøre sig på et rigtig fint niveau i Kolding.
- Han skal have minutter i benene og finde tilbage til kampform, og så må vi se, hvor vi står til vinter. Vi ønsker ham held og lykke, siger Esbjergs ungdomselitechef Niels Erik Søndergård til klubbens hjemmeside.
Schultz har kontrakt med Esbjerg til sommeren 2020.


Esbjerg fB
Kolding IF
3F Superliga





























