NordicBet Ligaen sparkes i gang i weekenden, og i den forbindelse bringer bold.dk en række spådomme fra hovedpersonerne.
En profil fra 11 klubber kommer med deres bud, og i dag handler det om, hvem der ender med at tage de to oprykningspladser til 3F Superligaen.
Det har ikke været muligt at få svar fra Sønderjyske, men samtlige 11 klubber, vi har fået svar fra, peger på AaB som den ene oprykker.
Kun to peger på AC Horsens - dem selv og Kolding IF - mens Vendsyssel har fidus til sig selv. Resten peger på Sønderjyske som den anden oprykker.
Se alle repræsentanternes bud herunder.
Artiklen fortsætter efter billedet

Malte Kiilerich, AC Horsens
- Det ville næsten være vildt at sige andet end AaB, for de har fortsat med deres trup, så de må være rimeligt store favoritter. Vi vil selvfølgelig også byde AaB op til dans, så vi går efter at rykke op selvfølgelig.
Jeppe Erenbjerg, B.93
- Jeg tror, det bliver AaB og Sønderjyske. AaB er en af de største klubber i Danmark. Det er helt vildt, at de skal spille i NordicBet Ligaen. Og så tror jeg på Sønderjyske, fordi jeg kender deres træner (Thomas Nørgaard, red). Jeg ved, at de har en sindssyg god træner, og der er sat gang i nogle gode ting der. Så har de også stjålet en god back fra B.93 (Simon Wæver, red). Så jeg tror også, de rykker op.
Jeppe Gertsen, FC Fredericia
- AaB og Sønderjyske.
Nicklas Mouritsen, FC Helsingør
- AaB og Sønderjyske.
Mike Jensen, HB Køge
- Det tror jeg, AaB og Sønderjyske gør.
Gregers Arndal, Hillerød
- Jeg tror, at det bliver AaB og Sønderjyske.
Emil Søgaard, Hobro
- Jeg tror mit bud må falde på AaB og Sønderjyske. AaB har i min verden den på papiret klart stærkeste trup, mens Sønderjyske har set virkelig stærke ud i slutningen af seneste sæson.
Jakob Kiilerich, Kolding IF
- Det bliver AaB og AC Horsens.
Mark Kongstedt, Næstved
- AaB og Sønderjyske.
Marcus Bundgaard Sørensen, Vendsyssel
- Vendsyssel FF og AaB.
Jakob Ahlmann, AaB
- Jeg er nok nødt til at sige os selv, for det er selvfølgelig det, der er målet. Derudover tror jeg, at Sønderjyske også rykker op.
- Horsens er selvfølgelig også med i kampen, og så synes jeg, at Vendsyssel har set farlige ud, men jeg går med os og Sønderjyske.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
AaB
Sønderjyske
AC Horsens
Næstved Boldklub
FC Fredericia
Vendsyssel FF
Hobro
FC Helsingør
Kolding IF
Betinia Liga
Hillerød
































