11. dec: Driller lillebror uden skolesejr

Dagens brødrepar er forsvarsspillerne fra Trørød nord for København, Andreas og Thomas Bjelland. Mens Andreas for tiden har godt gang i den professionelle karriere i hollandske Twente og på landsholdet, har Thomas spillet det seneste halve år for Virum-Sorgenfri i Danmarksserien, og har tidligere spillet divisionsfodbold for Søllerød-Vedbæk og HIK.

Både Andreas og Thomas Bjelland er et par talentfulde forsvarsspillere, og en af grundene til, at det er Andreas, som er nået længst i karrieren, er brødrene enige om, kan krediteres Andreas' store begær for sejre, som også gør sig gældende uden for fodboldbanen.

- Jeg tror, at der er mange faktorer, som har spillet ind. Min bror har nok været en større vindertype end mig. Han er den dårligste taber, jeg kender. Selv i kortspil med familien kan han ikke klare at tabe. Det har gjort, at han sjældent har tabt, når han har stillet op til noget. Han har opbygget en utrolig tro på egne evner, som jeg tror, har gavnet hans karriere rigtig meget, siger den 21-årige lillebror Thomas til bold.dk, og bakkes op af sin fire år ældre storebror.

- Det er rigtigt, at jeg er en utrolig dårlig taber; jeg vil næsten hellere snyde lidt end at tabe. Så alt, hvad jeg går ind til, går jeg ind til for at vinde, og derfor har dommerne gennem tidens løb også fået at vide, hvis jeg var utilfreds med dem. Det har kostet en del gule kort og dumme karantæner, indrømmer landsholdsspilleren.

Om det er vindermentaliteten, som gjorde forskellen, vides ikke, men både Andreas og brødrenes søster, Tine, har vundet den årlige fodbold-turnering på barndommens skole, Trørødskolen, mens Thomas ikke opnåede den hæder. Det hører Thomas stadig for.

- Da vi var små, spillede vi altid fodbold - på skolen, i haven og selvfølgelig til kampe og træninger med vores respektive hold. På skolen havde vi en julefodboldturnering, som der var enormt meget prestige i at vinde. Min bror vandt den flere gange, det gjorde min søster i øvrigt også. Jeg var lige ved et par gange, men nåede aldrig at vinde. Det bliver jeg stadigvæk drillet med, siger Thomas.

- Ja, julefodbold på Trørødskolen var det helt store, da vi gik i folkeskole, og min søster og jeg hænger nede på skolen, fordi vi begge to har vundet julefodbold hele to gange. Thomas hænger der ikke, så det er klart, at han hører for det hver gang, vi kommer ind på vores gamle skole, uddyber Andreas.

Brødrene Bjelland har spillet fodbold hele livet, og selvom der har været andre interesser undervejs, har fodbold som foretrukne hobby ikke været i fare.

- Jeg har aldrig overvejet en anden sport end fodbold, men gymnasietiden var svær, da man også gerne ville være en del af fællesskabet og feste med de andre i weekenderne. Men fodbolden betød for meget til, at jeg ville opgive det, siger Andreas, og sådan erindrer Thomas det også.

- Vi har begge gået til tennis, da vi var mindre. Andre sportsgrene har også været inde i billedet, og da vores far er norsk, stod vi meget på ski, da vi voksede op. Jeg tror dog aldrig, at nogen af os seriøst har overvejet at droppe fodbolden for noget andet.

Har man set både Thomas og Andreas spille fodbold, er det ganske tydeligt at se, de er brødre. Og de to forsvarsspillere ved da også, at de er temmelig ens på banen.

- Vi spiller samme plads, og så har jeg fået fortalt, at vi løber på samme anderledes måde. Jeg tror godt, at man kan se, vi er brødre, når vi spiller fodbold, selvom det selvfølgelig er på vidt forskelligt niveau. Vi er begge to glade for bolden, og har vores styrker i at spille bolden frem, siger Thomas, mens storebror er enig:

- Vi løber på den samme 'dovne' måde, er begge to fornuftige og rolige på kuglen, og har begge to også en god mental indgang til spillet, forklarer han.

Mens Andreas Bjelland har fået godt gang i karrieren efter en periode med skader, forklarer Thomas, at han pt. glæder sig over at have været skadesfri og har fået godt med spilletid det seneste halve år, og udtrykker samtidig ambitioner for at vende tilbage til divisionerne.

bold@bold.dk