Sutton Coldfield Town -12 års karantæne: FA straffer træner for penis-billeder
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2026-01-17 16:55:02
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

12 års karantæne: FA straffer træner for penis-billeder

Det engelske fodboldforbund har straffet Ryan Hamilton med 12 års karantæne for at sende upassende billeder og en video til spillere på det kvindehold, han var træner for.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hvis Ryan Hamilton havde planer om at fortsætte trænerkarrieren i England, må han vente til 2038.

Det engelske fodboldforbund har afsagt kendelse i en ganske usædvanlig sag, som resulterer i en straf på 12 års karantæne til træneren.

Ryan Hamilton var indtil november 2024 træner for Sutton Coldfield Towns kvindehold i den fjerdebedste række, og han er nu blevet kendt skyldig i 23 ud af 24 sigtelser.

Han er blevet kendt skyldig i at have sendt flere billeder af sin penis til flere spillere og et stabsmedlem. Desuden har Ryan Hamilton sendt en video, hvor han onanerer.

Den upassende adfærd foregik imellem 2022 og 2024, og FA vil med straffen sende et klart signal.

- Kvinder skal kunne spille fodbold uden at blive udsat for den slags opførsel, lyder det ifølge The Guardian i kendelsen.

- Kvinde­fodbolden er i fremgang, og for at den kan fortsætte med at blomstre, er det nødvendigt at sende et klart signal om, at det, som hr. Hamilton har gjort, ikke vil blive tolereret og vil blive mødt med de strengeste konsekvenser.

Kommissionen noterer, at Ryan Hamilton i tre af anklagerne har nægtet alt, og at han ’ikke har udvist nogen form for selvransagelse eller fortrydelse.

Det tætteste, han er kommet på det, er ved at sige, at han ikke er stolt af sin adfærd, lyder det.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce