2022-05-21 09:12:54

18 trofæer på syv år: Di Maria stopper i PSG

Angel Di Maria forlader PSG efter denne sæson og kan se tilbage på syv år i den franske hovedstadsklub, der har resulteret i hele 18 titler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2015 skiftede Angel Di Maria Manchester United ud med PSG, og siden har argentineren vundet et hav af titler i Frankrig.

Fem mesterskaber, fem pokaltitler, fire ligacup-triumfer og fire Super Cup-sejre er det blevet til, og denne sommer takker 34-årige Di Maria af i PSG.

- Angel Di Maria har efterladt et aftryk i klubbens historie. Han vil forblive i hukommelsen hos fansene som én med en upåklagelig attitude, som har forsvaret vores farver med fejlfri dedikation.

- Jeg vil bede hele PSG-familien om at komme på Parc des Princes lørdag for at give ham den hyldest, han fortjener, siger PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi til klubbens hjemmeside.

PSG spiller lørdag aften sæsonens sidste kamp hjemme mod Metz, men er for længst sikret mesterskabet.

Di Maria har kontraktudløb denne sommer og kan således skifte transferfrit. For nylig blev han sat i forbindelse med Juventus.

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0