2022-07-06 10:40:01

2. div-klub får penge for Stage-salg: Glædeligt

Brabrand modtager penge for FCK’s salg af Jens Stage til Werder Bremen. Andreas Rasch-Christensen siger til bold.dk, at det betyder meget. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

CLB

2 - 4

FCK

Fra lidt over seks år siden tørnede en ung Jens Stage ud for Brabrand i de danske divisioner, da den nye Werder Bremen-spiller var en del af Aarhus-klubben i tre år, fra han var 16 til 19 år fra sommeren 2013 til 2016. 

Det kommer nu 2. divisionsklubben til gode. Klubben modtager nemlig solidaritetspenge for FC Københavns salg af Jens Stage til Werder Bremen.

Kompensationen svarer til en procentsats af transfersummen, og den bliver udbetalt, hver gang en spiller skifter klub. Fra spilleren er 12 til 15 år, får den respektive klub 0,25 procent af transfersummen for hvert år, spilleren har været i klubben. Når en spiller fylder 16 år, så stiger procentsatsen til 0,5 procent for hvert år, til og med spilleren fylder 23 år.

Andreas Rasch-Christensen, der er formand for eliteudvalget i Brabrand, siger til bold.dk, at klubben glæder sig over at modtage pengene. 

- Det er klart, at det er betydningsfuldt. Jeg synes i al almindelighed, at det er en god ordning for en klub som vores, der er rent frivilligt drevet, og som naturstridigt stadig har et divisionshold. 

- Det giver os nogle muligheder for at investere i udviklingen. Det er et led i, at vi som klub har en målsætning om at udvikle spillere, der kommer videre til nogle af de øverste hylder. Det er en af de konkurrenceparametre, som vi har som klub. 

- Vi er den eneste klub i 2. division, som ikke har kontraktfodbold. Noget af det, som vi kan gøre for at tiltrække unge spillere til vores klub, er, at de har mulighed for at videreudvikle sig. På den måde er det på flere måder en god ordning, siger Andreas Rasch-Christensen til bold.dk. 

Minimum 450.000 kroner

Brabrand står til at få halvanden procent af transfersummen. 

Hvis det er korrekt, så står Brabrand til at modtage 450.000 kroner. 

Hvis det er den korrekte pris, så vil 2. divisionsklubben modtage 675.000 kroner.

Andreas Rasch-Christensen siger, at beløbet skal bruges på at styrke talentarbejdet i klubben. 

- Alle de handlinger, som vi skal foretage med det beløb, har vi ikke besluttet endnu. Det, vi arbejder med, og som nogle af pengene skal gå til, er den sammenhæng, som vi forsøger at etablere mellem vores U19 og seniorafdeling i form af Danmarksserien og 2. division. 

- Der er nogle af U19-spillerne, der vandrer mellem U19-holdet og Danmarksserien, og vi har også en del med på divisionsholdet. Nogle af midlerne skal bruges til at styrke det sammenspil yderligere. 

Klubben er også stolt over at se, at Jens Stage har taget springet til Superligaen og Bundesligaen.

- Det er selvfølgelig altid specielt at se en spiller, der har spillet hos os, og alligevel er det ikke så mange år siden, at han har spillet hos os. På så kort tid har han ikke bare slået igennem i AGF og FCK og kommet ind i landsholdssamlingen, men nu spiller han i Werder Bremen. 

- Det glæder os meget på Jens’ (Jens Stage, red.) vegne som tidligere Brabrand-spiller, men det betyder også noget som klub, at vi kan lave noget af det arbejde, der gør, at nogle spillere får en videre færd i det professionelle miljø. Det betyder utrolig meget for motivationen og engagementet i vores ungdomsafdeling og divisionsholdet. 

- For en klub med det her setup er det måske lidt naturstridigt, at vi ligger i 2. division, og ret meget højere kommer vi måske ikke foreløbig. Derfor er det vigtigt for os at udvikle spillere, der kommer videre, siger Andreas Rasch-Christensen til bold.dk og fortsætter:

- Det er glædeligt på Jens’ og Brabrand IF’s uagtet af det økonomiske. Det er en af de ting, at vi kan tiltrække spillere. Vi har ikke en beliggenhed som mange af de andre aarhusianske klubber som Aarhus Fremad. 

- Vi tilbyder heller ikke kontrakter, men vi synes, at vi har nogle faciliteter og en trænerstab, der gør, at unge spillere gerne vil ud til os, da de kan se et perspektiv i at være der nogle år og komme videre derfra forhåbentlig.

Brabrand endte lige over nedrykningsstregen i den seneste sæson af 2. division, og Aarhus-klubben starter den nye sæson ud mod Esbjerg fB 6. august. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

CLB

2 - 4

FCK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce