Onsdag aften vandt Inter med 1-0 hjemme mod Lecce i Serie A.
Målet blev scoret efter 78 minutter af den 20-årige angriber Pio Esposito.
Scoringen var den unge italieners første i Serie A på hjemmebane, og efter kampen var han lykkelig.
- Ærligt talt, jeg har ventet længe på dette mål, og endelig er det her. Hårdt arbejde giver altid pote på den ene eller anden måde.
- Jeg er virkelig glad. Det var fantastisk at score på hjemmebane foran disse fans. Jeg har drømt om det, siden jeg var barn og bar denne trøje, siger 20-årige Pio Esposito til Inters hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Esposito tilbragte de seneste to sæsoner på leje hos Spezia i Serie B.
I sommer blev Cristian Chivu cheftræner i Inter, og rumæneren valgte at give Esposito chancen, og det værdsætter den unge angriber.
- Chivu får alle til at føle sig vigtige hver dag. Jeg ved præcis, hvilken kaliber jeg spiller sammen med, og det, der betyder mest for mig, er Inter.
- For seks måneder siden var jeg i Serie B, og jeg spiller allerede mere, end jeg havde forventet, afslutter han.
Pio Esposito har spillet 26 kampe for Inters førstehold. Han har scoret fem gange og noteret sig for seks oplæg.

Inter
Serie A



































