Årets julekalender på bold.dk handler i anledning af VM naturligvis om landsholdsfodbold.
Hver dag frem til juleaften fortæller en tidligere landsholdsspiller om store oplevelser, sjove holdkammerater og fede anekdoter fra forskellige samlinger og slutrunder.
Bag tredje låge finder vi Per Frandsen, der er noteret for 23 landskampe i den rød-hvide trøje.
Frandsen kan skrive en slutrunde på CV’et, og det var VM i 1998 i Frankrig. Her havde Danmark stor succes.
- Det, synes jeg, var kæmpestort selvfølgelig. En VM-slutrunde er vel det højeste, som man kan nå. Det var rigtig stort.
- Man ville selvfølgelig gerne have spillet noget mere, men man kom ind i to kampe. Jeg var super glad for det. Så kom vi lige pludselig i en kvartfinale, så det var en sjov slutrunde, siger Per Frandsen til bold.dk.
Mange husker nok den ikoniske 4-1-sejr over Nigeria i ottendedelsfinalen, og her fik Danmark en drømmestart efter blot tre minutter ved Peter Møller. Frandsen blev sendt i aktion efter 84 minutter og afløste Michael Laudrup.
Midtbanespilleren erindrer tydeligt, at Nigeria ikke anså Danmark som værende en trussel.
- Jeg husker, at Nigeria havde troet, at de havde vundet, inden vi skulle møde dem. De var en af favoritterne.
- Jeg husker, at det var surrealistisk. Ebbe (Sand, red.) kom ind og scorede et fantastisk mål, og Peter (Møller, red.) fik scoret. Det var surrealistisk, at vi nærmest spillede dem ud af banen og havde vundet 4-1. Det var fantastisk.
Artiklen fortsætter efter billedet
Søren Colding på glatis
Den daværende nigerianske stjerne Jay-Jay Okocha spillede sammen med Per Frandsen i Bolton, og han fik sat et aftryk på det danske hold med en signaturfinte og sendte Søren Colding på glatis. Derfor var der venskabelige drillerier til Colding efter sejren.
- Jay-Jay (Okocha, red.) lavede den berømte finte, hvor Søren Colding hoppede på den. Det grinte vi lidt af, men det var ligegyldigt, da vi vandt 4-1.
- Efterfølgende snakkede vi om det. Jeg spillede efterfølgende med Jay-Jay i flere år, og der gjorde han det også. Det var svært ikke at hoppe på den, selvom man vidste, at han lavede den, siger Frandsen med et smil.
Den daværende Bolton-dansker husker, at spillerne havde god tid mellem kampene i Frankrig, og den tid blev brugt på at svinge med køller.
- Jeg kan huske, at der var nærmest en uge mellem hver kamp i Bandol i Frankrig. Vi spillede rigtig meget golf. Lige meget hvor jeg lå på banen, vidste jeg, hvilket jern jeg skulle bruge. Jeg synes, at det var godt. Der var en masse ting at tage os til. Vi boede på et golfsted, hvor man kunne hygge sig sammen. Vi var ikke lukket inde på værelserne, så det var fint.
Eventyret sluttede for Danmark i kvartfinalen efter et 2-3-nederlag til Brasilien, men Per Frandsen var kun i aktion mod Saudi-Arabien og Nigeria.
Artiklen fortsætter efter billedet
Her ses Per Frandsen med Marc Rieper og Bjarne Goldbæk under VM i 1998. Foto: Erik Luntang/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Kroatien-kamp var højdepunktet – var ved at skide i bukserne
For den nuværende Hvidovre-cheftræner var det en kæmpe drøm at blive en del af landsholdet, og han fik debut i 1990 mod Vesttyskland under Richard Møller Nielsen.
Det var også vildt og lidt surrealistisk at være en del af de ikoniske omgivelser på Hotel Marina, som han havde set idolerne Preben Elkjær og Michael Laudrup betræde.
Når Per Frandsen kigger tilbage på højdepunktet i landsholdskarrieren, så skruer vi tiden tilbage til 10. september 1997, hvor Danmark mødte Kroatien i VM-kvalifikationen i Parken. Her var det dog ved at gå galt for ham.
Frandsen blev nemlig vist ud efter 72 minutter ved stillingen 3-1 til Danmark, og det gjorde ham nervøs.
- Det var en fyldt Parken, og jeg tror stadig, at den er på en liste over legendariske landskampe. Kroatien var rigtig gode, og det var bare en legendarisk kamp, hvor vi vandt 3-1 i Parken.
- Det var en god oplevelse. Jeg fik dog rødt kort og var ved at skide i bukserne i forhold til, om vi nu kunne holde det. Det er det eneste, som jeg kan huske.
- Når man ikke spillede så meget, så kan man huske dem, hvor man spillede, og hvor der var fuldt hus. Det var mod en rigtig god modstander. Jeg tror, at vi kunne nøjes med uafgjort mod Grækenland i kampen efter, så det var en vigtig kamp, som vi vandt (3-1, red.). Det var fedt at være en del af.
Artiklen fortsætter efter billedet
Per Frandsen jubler med Brian Laudrup. Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mange tolkede Schmeichel som arrogant
Frandsen nåede at spille med mange store danske landsholdsspillere, men Peter Schmeichel satte et specielt indtryk på ham.
Han kendte også den legendariske målmand fra tiden i engelsk fodbold, og han var ofte på besøg hos familien Schmeichel.
- Schmeichel (Peter Schmeichel, red.) er nok den bedste målmand, som jeg nogensinde har set. Jeg spillede også mod ham, da han var i Manchester United. Derudover er der selvfølgelig Michael (Laudrup, red.), og så har jeg selv spillet med Jay-Jay (Okocha, red.) og Youri Djorkaeff. Jeg var rimelig heldig at spille med nogle dygtige spillere, siger Frandsen og tilføjer.
- Mange synes, at han (Peter Schmeichel, red.) var arrogant, og det er også svært, at folk stod og kiggede på ham. Han var ekstremt populær. Vi var tit hjemme ved Peter (Schmeichel, red.) og hans tidligere kone, og de tog sig af os.
- Han er en fantastisk fyr og han betød meget for landsholdet. Jeg har kun gode minder med ham. Vi boede i nærheden af hinanden, så vi spillede meget golf sammen. Jeg har kun godt at sige om den ’Store’ (Peter Schmeichel, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet
Per Frandsen har stadig et godt forhold til Claus Jensen. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Skulle have nået mere
Når Frandsen reflekterer over karrieren på landsholdet, så mener han, at han ikke fik nok ud af tiden i den rød-hvide trøje.
- Jeg spillede ikke så meget og var ikke fast mand. Der ville jeg gerne have spillet mere. Jeg var fast mand i Premier League og spillede mod mange af dem på de samme pladser senere hen.
- Det var fair nok, at Stig (Tøfting, red.) og de andre spillede, men jeg var fast mand i Bolton. Da jeg fik chancen, leverede jeg ikke rigtig varen. Det ærgrer mig allermest.
Frandsen er dog glad for, at han trods alt kan skrive danske landskampe på CV’et.
- Det, at jeg oplevede VM, er fint for mig, siger Per Frandsen afslutningsvis til bold.dk.
Frandsen tilføjer, at han stadig har kontakt med Stig Tøfting og Claus Jensen, der også kender hinanden fra fortiden i engelsk fodbold.
Den i dag 52-årige Per Frandsen nåede at spille for blandt andet Lille, FC København, Bolton, Blackburn og Wigan.
Han spillede sin sidste landskamp mod Bosnien-Hercegovina i EM-kvalifikationen i 2003, og Frandsen nåede ikke at komme på måltavlen for det danske A-landshold.
Han stoppede karrieren i sommeren 2005.
