3. december: Ove P. og flugten fra Qatar

I 1996 havde 42-årige Ove Pedersen været træner i små ti år i klubber som Viborg FF, Vildbjerg og Herning Fremad. Samtidigt havde han dygtiggjort sig med diverse trænerkursuser og netop opnået international licens, da pludselig der kom et tilbud fra Qatar.

- Det var egentlig ret tilfældigt. I Qatar er det sådan, at man gerne vil have brasilianske trænere, når Brasilien lige har vundet VM, og da Danmark lige havde vundet EM og King Fahd Cup, måtte vi jo have verdens bedste trænere i Danmark.

- Benny Johansen, som var en af de førende trænere herhjemme på det tidspunkt, kom også derned. Jeg havde ikke noget stort navn dengang og trænede kun i den næstebedste række, men det gik de ikke så meget op i. Jeg var jo dansker, fortæller Ove Pedersen, der erkender, at valget om et eventyr i Qatar var ret atypisk for ham, men den nyerhvervede internationale licens gav blod på tanden.

Den unge og ambitiøse Ove Pedersen blev ansat som træner for Qatars U17-landshold, men selvom han havde forholdsvis meget tid med spillerne, så lærte han i sit halvandet år i jobbet en lektie, som stadig hænger ved.

- Jeg havde spillerne til træning tre dage om ugen. I fire-fem måneder om året endda seks gange om ugen, og det er jo vanvittig unikt som landstræner. Men der var stadig alt for lidt arbejde i det for mig. Det tiltaler mig ikke, og derfor kan jeg i dag sige med stor overbevisning i stemmen, at jeg aldrig skal være landstræner igen, siger arbejdshesten Ove Pedersen, der hurtigt kom igennem spillermaterialet.

- Der var ni klubhold, og jeg kunne dem rimeligt hurtigt udenad. De spillede kampe, men jeg havde i løbet af kort tid kortlagt alt, hvad der var at kortlægge. Mit U17-hold spillede otte kampe, mens jeg var der, og det gik rimeligt godt, selvom det var et hold under opbygning, siger Ove Pedersen, der faktisk efterlod et mandskab, som kort efter nåede kvartfinalen ved U17-VM i New Zealand 1999.

Søsterens falske bryllup

At Ove Pedersen var halvandet år i jobbet var faktisk ret enestående. Lunten var således særdeles kort for trænerne i Qatar.

- De var fuldstændig ligeglade med om et hold var under opbygning. Da der var spillet to-tre runder af den bedste række dernede, havde der været syv trænerfyringer. Ham, der trænede landsholdet over mig, blev fyret efter et nederlag i en træningskamp en uge før de asiatiske mesterskaber, og Bob Houghton, som havde U17-jobbet før mig blev fyret efter tre måneder, fordi han ville spille britisk med lange bolde, og det gad de ikke se på.

- Det er jo ret fantastisk. Mig, som i Danmark er kendt for at spille med lange bolde, var halvanden år i Qatar uden at blive fyret. Men jeg havde selvfølgelig hellere ikke Jess Thorup med dernede, siger Ove Pedersen, der faktisk endte med at snige sig ud af bagdøren, da en ny præsident i forbundet skar ned på træningerne og dermed gjorde jobbet endnu mindre omfangsrigt.

- Jeg var ansat på en fortløbende kontrakt, men det var en meget lang proces, at komme ud af jobbet af landet på den rigtige måde. Så jeg valgte faktisk noget så udansk som at flygte derfra. Men jeg skulle stadig bruge et stempel i mit pas for bare at rejse ud, så jeg sagde, at jeg skulle hjem til min søsters bryllup. Og det havde de respekt for, så jeg fik det, selvom min søster havde været gift i mange år på det tidspunkt.

En velbetalt tjans

Hjemme i Danmark blev Ove Pedersen igen cheftræner i 1. division-klubben Herning Fremad, men i Qatar bar man ikke nag.

- Vi snakkede i telefon, da jeg kom hjem, og de sagde, at de ville vente på mig. Men jeg forklarede dem, at jeg ikke ville tilbage, og de måtte finde en anden. Et år efter tog jeg derned på ferie, og de ville både stille bil og hus til rådighed.

- Jeg har også været dernede tre gange med Esbjerg, og de har hver gang betalt hele eller noget af gildet, så mit forhold til dem er stadig godt. Man skal aldrig sige aldrig, men hvis jeg skal derned igen skal det enten være som et retrætejob, eller fordi jeg lige pludselig vægter penge højere end udfordringer. For pengene var rigtige gode, da jeg var der, men nu er de vanvittige gode, især når man tænker på, at man ikke betaler skat dernede.

VM bliver imponerende

Qatar blev netop i går udpeget som vært for VM 2022 som den første arabiske nation nogensinde, og det glæder Ove Pedersen sig til.

- Banerne er helt fantastiske dernede, og stadionerne er meget imponerende. Et af dem ligger lige ud til vandet, og der kommer aircondition på, så det skal nok blive meget godt. De har nogle udfordringer i forhold til at få plads til alle tilskuere. Allerede nu er det nærmest umuligt at få et hotelværelse dernede, men de har ressourcerne, så mon ikke de bare bygger nogle flere hoteller, siger Pedersen, der via sin erfaring med fodbolden i Qatar igennem årene dog ikke spår værtsnationen de store chancer.

- Der er stilstand i udviklingen dernede fodboldmæssigt. En træner må ikke spille som eller gøre tingene som sin fyrede forgænger, og derfor kommer der ikke et kontinuerligt forløb, og de arabiske spillere rykker sig slet ikke.

- Men jeg glæder mig meget til VM i Qatar, og det kan være, at det kommer til at passe med, at jeg til den tid er træner dernede igen, slutter en veloplagt Ove Pedersen.

Læs med igen i morgen, når vi igen snakker med en fodboldpersonlighed, der har været eller er på eventyr i det mere fodbold-eksotiske udland.

mikael@bold.dk