2022-06-13 11:42:02

3. div-overblik: FC Roskilde uddelte bøllebank

FC Roskilde sikrede sig førstepladsen i 3. division med en 5-0-sejr over VSK Aarhus. Dermed vandt mandskabet rækken med ni point ned til Frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC Roskilde har vist stor klasse i 3. division. 

Stor klasse viste topholdet også i weekendens opgør mod VSK Aarhus. Her måtte VSK Aarhus rejse hjem med et 0-5-nederlag i bagagen. 

De to Roskilde-målmagere Monday Etim og Valdemar Schousboe leverede henholdsvis to og tre mål for topholdet. Dermed slutter duoen på imponerende 50 mål i alt (28 mål af Schousboe og 22 mål af Etim). 

Valdemar Schousboe startede målfesten efter blot et minut, da målmageren placerede skuddet helt ude ved den ene stolpe til 1-0. 

Frem tabte derimod 1-2 til Dalum, men Valby-klubben havde allerede sikret sig en plads i næste sæson af 2. division.

I den anden ende af tabellen fik bundholdet Herlev en sejr i den sidste optræden i 3. division, da Roskilde KFUM blev nedlagt med 3-2. Vanløse sejrede over Slagelse med 1-0, mens Young Boys FD med sejren over Karlslunde sikrede sig førstepladsen i kvalifikationsspillet. 

Resultater fra den seneste runde af 3. division:
Karlslunde – Young Boys FD: 1-2
Vanløse – Slagelse: 1-0
Frem – Dalum: 1-2
IF Lyseng – Næsby: 0-2
FC Roskilde – VSK Aarhus: 5-0
Herlev – Roskilde KFUM: 3-2

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0