2022-05-30 11:09:33

3. div-overblik: Frem rykkede op i stor målfest

Både FC Roskilde og Frem sikrede sig to pladser i næste sæson af 2. division den seneste uge. Frem vandt blandt andet hele 6-2 over Lyseng. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC Roskilde og Frem har længe haft nogle ganske lune placeringer i 3. division, og de seneste to runders resultater betyder, at begge mandskaber kan bryde ud i oprykningsrus. 

bold.dk giver dig her et overblik over de seneste to runder af 3. division. 

I torsdags var der stort topbrag mellem Frem og FC Roskilde på Valby Stadion, og det opgør slap FC Roskilde bedst fra.

Det blev nemlig til 4-1-sejr, men de tre sidste mål faldt i kampens døende minutter. Valdemar Schousboe viste stor koldblodighed, da han blev spillet fri i straffesparksfeltet og scorede sikkert til 4-1. 

FC Roskilde-målmageren stod for hele tre mål. 

Sejren betød, at FC Roskilde sikrede sig en oprykning til 2. division. 

I weekendens kamp var det Frems tur til at juble, da IF Lyseng blev sendt hjem med et 2-6-nederlag, og det betyder, at Frem også er at finde i 2. division til næste sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

10-0-sejr

I den anden ende af 3. division fandt et ganske mærkværdigt resultat sted. Godt nok var Herlev allerede rykket ned, men alligevel uddelte Karlslunde tæsk med hele 10-0. Julius Lip stod for tre af målene. 

Vanløse og Young Boys FD duellerede i topkampen i kvalifikationsspillet, og her vandt Silkeborg-klubben med 2-1. Dermed topper Young Boys FD kvalifikationsspillet med to point ned til Vanløse og fire point ned til Karlslunde.

Med torsdagens resultater er Roskilde KFUM også sikker på at rykke ned i Danmarksserien, mens Slagelse og Karlslunde stadig har mulighed for at redde livet i rækken.

De seneste to runders resultater kan du se her: 

29. runde:
Dalum – Næsby: 1-0
Karlslunde IF – Vanløse: 1-2
IF Lyseng – VSK Aarhus: 1-0
Herlev – Slagelse: 1-1
Frem – FC Roskilde: 1-4
Young Boys FD – Roskilde KFUM: 1-1

30. runde: 
Vanløse – Young Boys FD: 1-2
Karlslunde IF – Herlev: 10-0
Roskilde KFUM – Slagelse: 2-3
VSK Aarhus – Næsby: 4-2
FC Roskilde – Dalum: 3-0
Frem – IF Lyseng: 6-2

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0