Mange fodboldromantikere har en stor kærlighed overfor spillere, der viger hele sit liv til en enkelt klub, men i den modsatte ende af skalaen har vi så en spiller som Sebastian Abreu, og han har i den grad haft pakket kufferten og rejst rundt i hele verden.
Hele 31 forskelige klubber har uruguayaneren spillet for gennem sin karriere, der startede tilbage i 1995 for Defensor. Året efter skiftede han videre til San Lorenzo, og så var rejsen begyndt.
I løbet af 26 år nåede han blandt andet forbi Deportivo La Coruna, Gremio, River Plate, Beitar Jerusalem og Real Sociedad, men nu er det hele slut.
Abreu har nemlig valgt i en alder af 44 år at lægge støvlerne på hylden, fortæller han til ESPN.
- Efter 26 år er det slut. Jeg er selvfølgelig sikker på denne beslutning, da jeg har indset, at det er det rette tidspunkt. Jeg er sikker på, at det er sådan her, det skal være, da holdet klarer det godt. Det er derfor det rigtige tidspunkt, udtaler Sebastian Abreu.
44-årige Sebastian Abreus sidste klub blev SUD America Montevideo hjemme i Uruguay.



Uruguay




























