Rosenborg siger ved årsskiftet farvel til én af klubbens prominente navne.
Den 35-årige midtbanemotor Alexander Tettey har således valgt at sige stop efter indeværende sæson, hvor hans kontrakt med Rosenborg også udløber.
Tettey vendte i maj retur til Rosenborg efter et ophold i Norwich, men det er ikke blevet til så meget spilletid siden - blot seks kampe i Eliteserien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere har Alexander Tettey dog været en stor profil for Rosenborg fra 2003 til 2009, og han står noteret for 132 kampe, 12 mål og ni oplæg. Han har vundet tre mesterskaber og en pokaltitel med Rosenborg.
I Norwich nåede han 263 kampe og otte mål fra 2012 til i år, mens han også var forbi franske Rennes og spille 81 gange.
Tettey spillede desuden 34 landskampe for Norge fra 2007 til 2016.

Norwich
Rosenborg
Norge Eliteserien

































