International -35-årige Benny Feilhaber indstiller karrieren
2020-03-11 15:24:32
Foto: Getty Images

35-årige Benny Feilhaber indstiller karrieren

Benny Feilhaber, der spillede for AGF fra 2008 til 2011, stopper karrieren som 35-årig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I tre sæsoner tørnede Benny Feilhaber ud for AGF. Efter 15 år i topfodbold siger han nu farvel og tak til fodbolden, meddeler han på Twitter.

- Jeg elsker denne sport og vil altid beskæftige mig med den. Jeg håber, jeg kan give sporten det tilbage, som den har givet til mig, og at jeg kan give andre de samme muligheder, som jeg har fået. Jeg håber, at folk vil huske mig som en spiller, der efterlod alt på banen, skriver han.

Benny Feilhaber startede sin professionelle karriere i Hamburger SV, hvorefter han tilbragte en enkel sæson i Derby County, før han kom til Aarhus.

I sin tid i AGF, som bød på to sæsoner i 3F Superligaen og en i 1. division, spillede han 56 kampe, hvori han lavede fem mål og 11 assists.

Siden har Feilhaber repræsenteret fire forskellige klubber i amerikanske MLS, deriblandt Sporting Kansas City, som blev hans sidste klub, og hvor han spillede 198 kampe.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce